Baijiu

Baijiu er asiens mest populære type af alkohol. Baijiu er mere eller mindre destilleret på samme måde som så mange andre typer spiritus, men bruger selvfølgelig hovedsageligt asiatiske sorter af korn og lignende til produktionen. Baijiu betyder direkte oversat “hvid gennemsigtig alkohol”.

Baijiu holder en speciel plads i kinesisk kultur og historie. Med en historie der går over 5000 år tilbage i tiden, anses Baijiu for at være en af de ældste typer af spiritus i verdenen.

De specifikke metoder til at fremstille Baijiu er unikke. Det er typisk lavet med fermenteret korn, såsom sorghum, ris, hvede eller byg. Kornene bliver først kogt og derefter blandet med en type af gær kaldt Qu, for at starte fermenteringen. Blandet bliver lagt til gæring i store krukker, der bliver gravet ned i jorden. De kan ligge i jorden i op til flere år før de bliver gravet op.

Efter fermenteringen bliver blandingen destilleret flere gange. Hver eneste destillering hjælper til at forfine smagen og hæve alkoholprocenten. Det typiske slutprodukt har en alkoholprocent et sted fra 40-60%.

Baijiu spiller en stor rolle i kinesiske sociale samlinger og fejringer. Det bliver ofte serveret til vigtige lejligheder såsom bryllupper, forretningsbanketter og familiefester.

Baijiu er kendetegnet ved dens aroma, men bliver derefter delt op i forskellige kategorier efter dens smag. Forskellige regioner i Kina har forskellige variationer på både produktionsmetoder og smagsprofiler, i stil med andre typer spiritus og vine.