Spiritus Info

Kommer Vodka fra Rusland?

Hvorfor har den her Tequila en hat på?

Hvem var de første til at lave spiritus?

Hvad betyder V.S.O.P?

Har du en følelse af at du ikke ved nok om den whiskey du sidder med? Har du brug for nogle fest facts, så du kan fortælle folk præcis hvad de sidder og drikker? Der kan være mange grunde til hvorfor du skal læse de her sider. uanset hvad, så er de fyld med informationer. Vigtige informationer. Ikke så vigtige at de kan redde dit liv en dag, men stadig… vigtige…

Når man sidder og kigger rundt på nettet efter informationer om de forskellige typer af spiritus, så finder man ofte hjemmesider der kun handler om en enkelt type eller som kun overfladisk beskriver hver enkelt. Det har vi lavet om på her. Du har muligvis set siderne med drinksopskrifter, hvor der står en kort forklaring om de enkelte spiritus mærker, men herunder kan du finde detaljerede beskrivelser og informationer, ikke kun om de overordnede typer, men efterhånden også om de enkelte brands og deres produkter.

Udover beskrivelser af hvordan produktet smager, lugter og ser ud, så kan du også finde historien bag det enkelte brand, hvordan de fremstilles og hvor de egentlig stammer fra.

Mennesket har drukket vin i mere end 10.000 år, men først i middelalderen opdagede videnskabsmænd at man kunne opvarme alkoholiske væsker, så alkoholen fordamper hurtigere end vandet, og man på den måde kan nedkøle alkohol dampene til en stærkere alkoholisk drik: spiritus.

De ældste typer af alkohol har formegentlig stammet fra gærede dadler og honning, da vilde druer og frugters sukkerindhold er for lavt til at kunne blive brugt til ordenlig vin. Derfor bliver der også lagt meget energi i at fremavle forædlede planter, der kan opfylde de krav der er til frugten, for at den kan blive brugt til vin.

I Grækenland blev der allerede i år 700 f.Kr. produceret vin på 15%, hvilket var det højest opnåelige dengang, og ifølge Det Gamle Testamente var plantningen af nye vinmarker Noas første handling efter syndfloden.

 

 

Den rigtige anledning

Så længe nogen kan huske, og længere endnu, har mennesket fundet på forskellige grunde til at skulle drikke. Grækerne og ægypterne mente engang at alkoholen ville hjælpe dem til at komme i kontakt med guderne, ved hjælp af den rus de fik fra det. Andre kulturer drak og drikker stadig for at være sociale og snakke sammen. Man kan kigge på nattelivet i byerne som eksempel: værtshuse er fyldt til randen med folk der betaler for at drikke sig fulde, for at turde snakke med personer de finder interessante. Her bliver alkoholen altså en form for løsning, for dem der ikke er så sociale normalt. Uanset hvad der er årsagen til at indtage alkohol, så er det næsten altid sammen med andre.

Det eneste tidspunkt hvor mennesker ikke indtager alkohol for at være social på, er når det skal bruges som en form for medicin. Nogle mennesker vælger at drikke for at glemme forskellige sorger, hvorimod man før i tiden uddelte spiritus som decideret medicin imod mange forskellige problemer.